Hyggemor

søndag den 18. september 2011

Knækbrød...uuuhhmm!

Der er rigtig mange herinde i blog land der lægger opskrifter på knækbrød og nu vil jeg gøre det samme, for det smager fantastisk og er super nemt at lave. Denne opskrift har jeg fra min kusines kageblog Anne's kagekrummer :-)

Ingredienser: 
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø 
1 dl hørfrø 
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner 
3,5 dl hvedemel 
1 tsk. bagepulver
2,5 tsk. salt 
2 dl vand 
1,25 dl olie 

Rør havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Tilsæt vand og olie, og rør dejen godt sammen – ja, den skal være klistret! 
Læg et stykke bagepapir på bordet, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå. 
Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, fjern det øverste lag papir og skær/rids dejen i firkanter i den størrelse du ønsker de færdige knækbrød skal have (dette gøres meget nemt med et pizzahjul).

 Læg det hele over på en bageplade og bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 200 grader. 
Gør det samme med den anden halvdel af dejen. 

Lad dem køle lidt af inden man brækker dem fra hinanden. Knæk brødet er super lækkert både med og uden pålæg.
Velbekomme og god søndag!

2 kommentarer:

  1. mums ;-) Det må også blive noget af det første jeg skal have i ovnen når køkkenet er færdigt

    SvarSlet
  2. Så er disse netop kommet ud af ovnen.
    De smager simpelthen så godt.. Uhm det er bestemt ikke sidste gang, at de bliver lavet :-)
    Mange tak for denne skønne opskrift.

    SvarSlet