Hyggemor

lørdag den 31. december 2011

Rigtig godt nytår

Så lakker 2011 kraftigt mod enden og vi skal snart byde et nyt år velkommen. Derfor vil jeg benytte lejligheden til, at ønske jer alle et rigtig godt og lykkeligt 2012.
Alt i alt har 2011 været et godt år for mig. Jeg kunne godt have ønsket mig at der havde været et job til mig, men sådan blev det desværre ikke. Det ønsker jeg mig i 2012. Det sidste år har været året, hvor der blev en hel del mindre af mig, rent fysisk. Det har gjort mig lidt mere glad synes jeg og mange ting er blevet nemmere. Den nye livsstil er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv i lang tid, ikke mindst den motionsform jeg er blevet så glad for, nemlig Zumba. Jeg ville aldrig have troet for et år siden, at jeg skulle blive så glad for at være så aktiv og svede i en time, men jeg elsker det og fortsætter helt sikkert i det nye år.
2011 var også året hvor min dejlige Noah startede i skole. Det var en stor dag som han så meget frem til. Det går rigtig godt i skolen og han er meget glad for det. Sille pigen blev skrevet op til skole og skal starte i året der starter lige om lidt. Det er dårlig nok gået op for mig....store pige.
Man siger nogen gange at 3. gang er lykkens gang og det var det også for Claus i 2011. Han bestod nemlig den efterstræbede mundtlige eksamen til statsaut. revisor. Det var SÅ fortjent og han har knoklet for det, så det var en lettelse uden lige, at han kom igennem.
Jeg skal også lige have med her, at jeg er så taknemmelig for at have så mange dejlige mennesker i mit liv; mine børn, min mand, familie, venner og bekendte. Uden jer ville livet ikke være værd at leve. Jeg vil gerne takke alle de der læste med her på min blog og en speciel tak til dem der brugte tid på at efterlade en kommentar og til de der han linket til bloggen. Det er jer der gør, at jeg har lyst til at fortsætte og dele bl.a. opskrifter på dejlig mad som jeg elsker.
I aften skal vi være sammen med nogle dejlige venner, som jeg elsker. Jeg glæder mig rigtig meget til at nyde dem og den gode mad og vin vi skal indtage sammen.
Rigtig godt nytår allesammen! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år.

3 kommentarer:

  1. Her fra os to skal der også lyde et rigtig godt nytår til jer alle 4. Håber at 2012 må blive fyldt med lykke og medgang for jer alle 4, og ikke mindst at nogle endelig får øjnene op for alle de gode kvaliteter du rummer, og har et job til dig som du vil blive glad for. Vi sætter stor pris på at have jer alle 4 i vores liv og vi glæder os til endnu et skønt år med dejlige timer i jeres selskab.
    Knus og kram
    Keld og Betina

    SvarSlet
  2. Tak i lige måde. Vil glæder os til nye sjove og hyggelige timer med dig og Claus og ikke mindst med jeres pragtfulde børn, i det nye år. Knus

    SvarSlet