Hyggemor

søndag den 2. oktober 2011

Tortellini alá Janni

Ikke for at prale, men denne hjemmedigtede pastaret smager altså fuldstændig fantastisk....mums siger jeg bare.
Dette skal man bruge (2 personer):

1½ pakke frisk tortellini eller ravioli
1 flaske Creme fine
Ca. 50 gram Gorgonzola (eller efter smag)
½ spsk. akaciehonning
Salt og peber
Tynde skiver kold oksemørbrad
Hakkede valnødder
Hakket bredbladet persille
Revet parmesan

Hæld creme fine i en lille gryde og varm det op til knap kogepunktet. Tilsæt gorgonzolaen lidt ad gangen og rør mens det smelter. Smag saucen til med honning, salt og peber. Kog pastaen efter anvisningen på pakken, hæld vandet fra og bland saucen i. Anret på en tallerken med kødet ovenpå og drys med valnødder, persille og revet parmesan.
Velbekomme!

3 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud min pige :-)

    SvarSlet
  2. Uhm, det lyder lækkert- men jeg får desværre nok ikke Kristian til at spise noget med hverken gorgonzola eller valnødder:)

    SvarSlet
  3. MissMuffin, man kan evt. lave en traditionel ostesauce og så måske bruge pinjekerner i stedet for valnødder, hvis det falder i bedre smag ;-)

    SvarSlet