Hyggemor

søndag den 30. oktober 2011

Overraskende aktiv søndag :-)

Normalt er søndagen ret doven for mit vedkommende, men idag er anderledes. Måske fordi man lige fik en time ekstra forærende. Jeg har handlet, sat vasketøj over, lavet dej til klatkager og så har jeg været i haven og plukke disse:
Vores kæmpe æbletræ er super gavmildt i år og hele denne kassefuld var jeg ca. 10 min. om at plukke. De skal blive til æblegrød og chutney i løbet af næste uge.
Lige om lidt skal jeg smutte mandler og piske flødeskum til ris alá mande. Jeg synes der skulle lidt ekstra forkælelse til den, så jeg købte kirsebærsauce af den bedste slags, efter min mening.
Den er kostbar, men alle pengene værd. Jeg kunne spise direkte af krukken med en ske. Men ovenpå ris alá mande eller is er den bedst....namme nam, siger jeg bare!
Aftensmaden står på simremad, Osso buco med kartoffelmos og granulata. Det er altså bare slet ikke så tosset.

2 kommentarer:

  1. Sikke dog en masse lækkerier du har disket op med søde. Det lyder da bare som en skøn skøn søndag.

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig lækkert, og æblerne kan jo bruges til mange forskellige ting :-)

    SvarSlet